På listen over Jyllands dyreste boliger udbudt til leje, ligger en lejlighed i Vejle til 40.000 kroner om måneden.
Se billederne af lejligheden i galleriet ved at følge dette link: http://galleri.tv2.dk/Finans/41204060/0/

 

Den dyreste bolig, der lige nu er udbudt til leje, er en lejlighed i det prisbelønnede byggeri Bølgen, der ligger på havnen i Vejle.

Her får man 172 m2 med uhindret udsigt til Vejle Fjord, indsejlingen til lystbådehavnen og de skovklædte bakker ned mod vandet.

Lejligheden er møbleret med arkitekttegnede møbler, og omkring dem er kunst og malerier. Det er altså muligt at flytte lige ind i lejligheden, hvis ellers man kan imødekomme kravet om en månedlig husleje på 40.000 kroner.

 

Lejligheden er også til salg
Man kan også vælge at købe lejligheden for 6.5 millioner kroner, men det er så uden designmøbler og kunst på væggene.

Bølgen, som arkitektfirmaet Henning Larsen står bag, er med sin arkitektoniske fremtoning og hvide facade et af Vejles mest iøjnefaldende kendemærker.

Som lejer af Jyllands dyreste lejebolig får man uhindret udsigt over fjorden, de skovklædte bakker og lystbådehavnen.

 

Maritim stemning
Lejligheden er lys, og den rummer en maritim stemning. Og byggeriet inddrager på bedste vis det omgivende miljø med havnepromenade til roklubben og lystbådehavnen

Som centrum i lejligheden er et stort, åbent køkkenalrum med alt i hårdehvidevarer, Vola armaturer og en integreret spiseplads. Køkkenet er i åben forbindelse med to stueafdelinger, begge med store vinduespartier og udgang til altaner, der i sommerhalvåret inddrages som en del af boligen takket være skydedørene.

Den ene altan er med udsigt over Vejle by, den anden vender direkte ud til Vejle Fjord, skriver Realmæglerne i Vejle, der står for at leje lejligheden ud.