Chefen for alle byggerierne
Tømrermester Henning Plüger har i 25 år bygget alt - undtagen en moské - for Finn Bach. Nu fejrer de samarbejdet.
Af Anne Kieffer-Olsen
Det lyder næsten som et brøl: >>Hvorfor får du ikke tingene gjort<<! - og svaret falder prompte med samme styrke og stemmeføring. Tonen kan kun beskrives som rå, når Finn Bach fra Bach Gruppen og tømrermester Henning Plüger mundhugges. Udenforstående tror, at de skændes, fortæller direktør Lene Christensen. Men i virkeligheden er de som et gammelt ægtepar, der bider af hinanden, fordi de kan lide - og ikke kan undvære hinanden. Og sammenligningen holder så meget længere, som at de to fredag d. 25. marts holder stor reception for at fejre, at de nu har samarbejdet i 25 år.
Det kom i stand den 6. marts 1981. >>Vi sad på et værtshus, og Finn hylede over, at Finn-Inn var brændt om natten. Så spørger man jo, om der er noget, man kan gøre<<, husker Henning Plüger. Det var der - og det har der været lige siden. Det nye Finn-Inn stop klar på få uger - til påsken med det store rykind - efter en indsats døgnet og ugen rundt.
Regning hver 14. dag
Henning Plüger, der er københavner, men i 1979 flyttede til Sparkær med sin kone, Lise, havde i fem år været selvstændig tømrermester. Det er han stadig, men det er en af hans folk, der kører virksomheden, mens han selv leder Bach Gruppens byggerier.
>>Og det er kun til arbejde, der kræver virkelig fagkundskab, at mit eget firma kommer til. De er nemlig de bedste<<, erklærer Henning Plüger aldeles ubeskedent. Derfor har han punktligt afleveret en regning til Bach Gruppen hver 14. dag i de seneste 25 år, og det ser ikke ud til, at det er slut med det. >>Der er ikke så mange, der kan klare at lede et byggeri med 100 mand fra arbejdsmænd til elektrikere og murerer - uden at blive stresset<<, fremhæver Finn Bach. Og direktør Lene Christensen supplerer med, at Henning Plüger også er den, der kan sørge for at medarbejdernes sociale tarv bliver tilgodeset, og at deres særlige behov opfyldes.
Op i 3. gear
Henning Plüger har til gengæld haft fingrene nede i så meget byggeri, at han må være storfavorit til titlen som danmarksmester - ja, måske endda europamester. Alene her i Viborg har han stået for så meget forskelligt, at han umuligt kan huske det hele på én gang. Mest spetakulært lokalt er Stadionkomplekset. Kontorbygningen i Vesterbrogade, hvor Viborg Stifts Folkeblad bor, kender han også hver en krog af. Det er erhvervsbygninger - og til nød større boligejendomme - han beskæftiger sig med. >>Men jeg gider ikke noget under en tønde land. Enkelt huse - det er ikke mig. Kun hvis det brænder på, og det er lidt træls altid at skulle slukke ildebrande. Det er med til at gøre mig til den næstdyreste mand i imperiet - for Finn må altså være dyrere<<, erklærer han. Store erhvervsbygninger er til gengæld sagen. Som Linds Møbler, hvor de to herrer fik færdiggjort et byggeri på 6500 kvadratmeter på en måned. Og hallen var så lang, at Henning kunne komme op i 3. gear, når han kørte fra den ene ende til den anden.
Fra Valby til Herning
For øjeblikket står Henning Plüger for administrationen af byggeriet for Velfac i Herning Kommunes nye erhvervsområde HI-Park. >>det er vel en 100-150.000 kvadratmeter<<, erklærer han tilfreds og forudser, at der nok skal yderligere kvadratmeter under tag i HI-Park. >>Men det kunne nu være sjovt med Superarena her i Viborg<<, drømmer han og kan heller ikke skjule, at en stor-moské på Amager ville have været en udfordring. >>Men det kommer jeg ikke til. Hvis de skaffer pengene, vil de nok selv bygge>>, siger han lidt beklagende. For minareter ville nok være lidt af en udfordring. Ellers har han bygget næsten alt. Alle Bowl'n'Fun-baner har han været med til, han har sat en ekstre etage på et utal af ejendomme i Viborg, har etableret betonværker rundt om i landet og bygget Danmarks største luksus fitness-center i Valby - 7.000 kvadratmeter. >>Det var virkelig flot - med svømmehal og det hele<<, lyder det lidt drømmende.
Familie tæt på
Med et omflakkende arbejdsliv har han til gengæld været heldig med at familien har holdt sig i ro. Fire børn har han og Lise ladet vokse op i Sparkær. Den yngste på 15 bor stadig hjemme, mens de tre ældste på 26,31 og 35 er flyttet, men dog ikke længere væk end Stoholm, Lindum og nr. Søby.