Viborg Stifts Folkeblad torsdag d. 9. december 2010

Det første af fem nye Bach-huse i Skovlunden er solgt - og stærkt på vej mod rejsegildet. I alt er der plads til 47 parcelhuse og 20 rækkehuse i den nye Løgstrup-udstykning.

 

Nyeste boliger til salg i Viborg

Bach Gruppen, Viborg, der ejer og har byggemodnet i alt 67 boliggrunde i Skovlunden i Løgstrups østlige udkant.

Bach Gruppen satser på, at Skovlunden inden længe er et hektisk nybygger-kvarter.

Selv om interessen for at købe grund eller hus endnu ikke just er eksploderet.


Huse på vej

Et enkelt, meget specielt, hus har allerede været opført og beboet i hen ved et års tid. Men det gav i første omgang ingen »kæde-reaktion«.

»Mange vil jo ikke være de første. Derfor er vi også selv gået i gang med at bygge fem, nøglefærdige huse. Og det første er allerede solgt,« fortæller Benjamin Galacho fra Bach Gruppen.

»Vi tror på, at der kan komme flere afsluttede handler inden årsskiftet, hvor nye momsregler for handel med byggegrunde træder i kraft,« siger Benjamin Galacho.


Lån og kredit

For yderligere at sætte gang i butikken tilbyder Bach Gruppen både lån og kreditter i en tid, hvor bankerne ofte er tilbageholdende.

»Med 75.000 kroner i udbetaling, kan man vente to år med at betale resten af grundprisen. Det giver købere mulighed for først at sælge deres hidtidige bolig,« siger Benjamin Galacho.

Grundene i Skovlunden koster fra 395.000 til 850.000 kroner - og varierer i størrelse fra 800 til godt 1100 kvadratmeter.