Et overvældende flertal i Københavns borgerrepræsentation har godkendt ny lokalplan og tegninger af Batteriet på Amager ved Njalsgade - et større erhvervs- og boligbyggeri, som er tegnet af BIG arkitekter. Grunden er på godt 7 hektar og omfatter ekstensivt udnyttede arealer samt det fredede fortidsminde Faste Batteri. Projektet har et etageareal på ca. 124.000 m2 og rummer boliger, serviceerhverv, herunder hotel og butikker, daginstitutioner samt kulturelle formål. Bebyggelsen består af 9 bygninger i højder, der varierer fra 36 til ca. 86 meter. Såvel bygningerne som arealerne mellem bygningerne er terrasserede. Inden byggeriet kan gå i gang, skal det til en offentlig høring den 28. oktober. Her kan borgere og andre interessenter komme med indsigelser, før politikerne endeligt skal vedtage byggeriet i begyndelsen af februar næste år.

 

 

Nyt liv til Njalsgade

 

Københavns Kommune behandler startredegørelse til byggeprojektet Faste Batteri, som skal bidrage til udviklingen af et dynamisk og mangfoldigt miljø omkring Njalsgade.

 

Faste Batteri søger at forene lokalområderne Islands Brygge, Amagerbro og den nordligste del af Ørestaden til et nyt center for byliv og aktivitet. Den nye bebyggelse vil rumme boliger, erhverv, butikker, hotel, børneinstitutioner, fritidsfaciliteter, samt kulturelle funktioner – heriblandt en ny moské. Udviklingen af byggeprojektet varetages af grundejeren Bach Gruppen fra Viborg og er blevet til i tæt samarbejde mellem tegnestuen BIG - Bjarke Ingels Group, landskabsarkitekterne PK3, ingeniørerne Grontmij Carl Bro, samt byplanskonsulenterne Hasløv & Kjærsgaard.

 

Faste Batteri er udformet som et sammenhængende bjerglandskab, fordelt på 124 000 m2. Landskab og arkitektur smelter her sammen i et unikt bygningskompleks, som inviterer til liv og deltagelse på tværs af alder, køn, etnicitet og økonomi.

 

”Dette projekt handler om integration – Den funktionelle integration af alle aspekter af byliv i et samlet kvarter, den bymæssige integration af tre byområder, integrationen af forskellige kulturer - gennem inkorporeringen af en nyopført moské i hjertet af kvarteret og endelig den arkitektoniske integration af bygninger og landskab.” Stifter og Kreativ Direktør, BIG, Bjarke Ingels

 

Det nye byrum markeres af et stort gulv, som er opdelt i to motiver: en flade, der danner foyer omkring bebyggelsen - og et varieret landskab, der tilpasser sig bebyggelsens disponering imellem husene. Foyeren til Faste Batteri er mod syd en promenade, der møder byen langs Njalsgade og skaber koblingen imellem kvarterets brugere og tilbud. Her placeres en stor del af de udadvendte funktioner og detailhandel med siddepladser, træer og belysning. Promenaden fungerer som en slags møde- og opholdssted, der knytter sig til funktionerne i bygningerne.

 

”Forslaget er skabt ud fra principperne om udsigt, dagslys og tilgængelighed, som tilsammen skaber en arkitektur, der digter videre på Københavns eksisterende profil med slanke tårne og spir.  Batteriet er udformet under hensyntagen til omgivelserne, både i forhold til landskab og arkitektur og vil tilføre området en markant identitet.” Projektleder, BIG, Ole Schrøder

 

Fra terrasserne højere oppe, har både beboere og gæster mulighed for at beundre udsigten over Københavns skyline. Det hævede terræn imellem bebyggelsen er et fuldt tilgængeligt byrum, der integreres med indslag af natur som et overraskende landskab midt i byen, hvor sol, skygge, vind og vand danner grundlaget for de rumlige oplevelser.

 

Faste Batteriets fire sammenhængende byrum, fortolker kendte landskabelige motiver, som: udsigten, parken, promenaden, haven og inviterer samtidig de regionale forbindelser, som den grønne cykelrute indenfor på tværs af landskabet - en sammensat og åben programmering, der gør det muligt at imødekomme fremtidens behov.

Mod nord, langs Statens Seruminstitut skabes et lokalt Parkstrøg - et rekreativt og aktivitetspræget byrum, hvor en stor variation af parktræer danner rammen for en forskelligartet programmering. Parkstrøgets grønne cykelrute, forbinder Havneparken på Islands Brygge i vest og Amager Strandpark i øst.

 

Projektet handler om omsorg for byen og menneskerne, og der er derfor ikke tale om torve eller pladser i traditionel forstand. Men et byrum, der kan skabe en interaktion imellem byens borgere, Fast Batteriets beboere og bebyggelsens særlige funktioner. Byrummet kæder bebyggelsen sammen med byen og danner en brugerflade af nye værdier.”  Landskabsarkitekterne, PK3 

 

BATTERIET

 

KLIENT: Bach Gruppen A/S

STØRRELSE: 124.000m2

PROGRAM: Boliger, Butikker, Hotel, Erhverv, Idræts- og Kulturfaciliteter, Børneinstitutioner og et multikulturelt center.

BELIGGENHED: København, Danmark

ARKITEKT: BIG-Bjarke Ingels Group A/S

SAMARBEJDE: PK3, Grontmij Carl Bro, Hasløv & Kjærsgaard

 

BIG

LEDENDE PARTNER: Bjarke Ingels

PROJEKTLEDER: Ole Schrøder

TEAM: Nanna Gyldholm Møller, Karsten Hammer Hansen, Kathrin Gimmel, Christian Alvares Gomez, Gaetan Brunet, Michael Ferdinand Eliasen Henriksen, Cat Huang, Stanley Lung, Brian Yang, Amy Campell, Joao P. Albuquerque

 

PK3

PARTNERE: Stine Poulsen & Malene Krüger

TEAM: Louise Fiil Hansen

 

HASLØV & KJÆRSGAARD

PARTNER: Berith Mavromatis

TEAM: Peter Sandorff, Dennis Larsen

 

GRONTMIJ CARL BRO

Jørgen Bach, Peter Michael Pedersen, Morten Hell, Johnny Lund-Petersen, Søren Andersen, Kristian Kirkebjerg

 

 

For mere information og billeder i høj opløsning, kontakt venligst Daria Pahhota: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. / +45 2510 4466

For mere information om Bach Gruppen, kontakt venligst Lene Christensen: +45 2033 0216

 

BACH GRUPPEN

Bach Gruppen A/S er indehaver af grunden på Njalsgade via K/S Batteriet og har dermed beskæftiget sig med udviklingen af området og projektet siden overtagelsen i april 2007. Bach Gruppen A/S er et 100 % privatejet dansk selskab hvis kernekompetencer og dermed hovedaktivitet ligger indenfor byggeri og ejendomsudvikling. Med udspring i det midtjyske har koncernen gennem en lang årrække opført og indrettet utallige byggerier – specielt i og omkring hovedsædet i Midtjylland. Koncernen har bl.a. opført Viborg Stadion med 30.000 m2 erhverv, HI Park Herning på 125.000 m2, diverse kontorer, fitnesscentre, bowlingcentre, boligforeninger – almene, private og ejer.

De fleste byggerier opføres for koncernen til udlejning og Bach Gruppen A/S har således oparbejdet en større ejendomsportefølje, dels ved egen opførsel og dels ved erhvervelse. Derudover er der gennem tiden opført over 3.000 parcelhuse. For nylig er vartegnet ”Bølgen” i Vejle delvist erhvervet og koncernen har færdiggjort det igangværende byggeri. Diversifikation af koncernen er tydeliggjort af den store mængde af tilknyttede virksomheder med hovedvægten af aktivitet indenfor byggebranchen – herunder bl.a. BG Stone, GH Mørtel, elementfabrikker i Rostock og Marius Hansen Facader.

 

BIG - BJARKE INGELS GROUP

BIG er en multidisciplinær tegnestue grundlagt af Bjarke Ingels i 2006. BIG anvender en arbejdsmetode, der forudsætter grundig analyse af tekniske, økonomiske, miljømæssige og sociale forhold som udgangspunkt for deres arkitektur. BIG har på få år opbygget et godt renommé ved at skabe innovative bygninger, der er pragmatiske og bæredygtige. Mere end 100.000 m2 er i øjeblikket under opførelse, herunder 8-tallet, en 60.000 m2 ‘mixed use building’ med 10.000 m2 erhverv, samt 50.000 m2 boliger, den Danske Expo Pavillon 2010 i Kina og det nye Nationalbibliotek i Astana, Kasakhstan. I 2009, vandt BIG seks internationale konkurrencer, heriblandt Tallinn Rådhus i Estland, en ny tresporet skole udenfor Thorshavn på Færøerne, Kaufhaus Kanal i Tyskland, højhuset Shenzhen Energy Mansion i Kina, samt Førde Rådhus i Norge. Allerede opførte bygningsværker tæller VM husene og Bjerget i Ørestaden, som i 2008 vandt prisen for det bedste boligbyggeri i verden, det Maritime Ungdomshus i København, Islands Brygge Havnebad, Sjakket Ungdomshus på Nørrebro, og det Psykiatriske Hospital i Helsingør.

Se lokalplanforslaget her:  http://www.netpublikationer.dk/kk/10686/pdf/FasteBatteriII_LPForslag_nettet.pdf

 

Daria Pahhota

Press & Communication

M  + 45 25 10 44 66

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.big.dk

 

BIG

Bjarke Ingels Group

Nørrebrogade 66d, 2nd floor

2200 Copenhagen N

Denmark

 

T  +45 7221 7227

F  +45 3512 7227